Drost Herr Peder Vendelbo, til Karmark

• Død: før 1347
• Far: Peder I. Vendelbo
• Mor: N.N.

Notater

• tidligst nævnt 1315, død 1346, inden 25. april. - Til Karmark 1340 (23. juni), da den var konfiskeret af de holstenske grever, men tilbageleveret senest 1344 (2. aug.), i skiftet efter Peder Vendelbo 1347 (25. marts) hedder borgen Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og kan senere ses at have haft et særdeles betydeligt tilliggende. Alt tyder på, at navneskiftet hænger sammen med en grundlæggende nyanlæggelse af borgen. Derudover afslører det partielle skifte i 1347, at Peder Vendelbo havde ejet gods i Grensten S., Middelsom H., og i Fjends H. i et omfang, så det hver for sig kunne udgøre to døtres arv. 1328 (6. febr. jf. 27. febr.) tildømmes han hovedgården Kragelund (Vindblæs S., Gjerlev H.) med diverse tilliggende, som han havde i pant fra herr Jacob Fleb. Hovedgården tilhørte endnu i 1484 (13. juni) en af hans efterkommere. Til 1340 synes han at have ejet eller haft andel, evt. pant, i hovedgården Hammenhög (Hammenhög S., Ingelstads H.) i Skåne.
• Besad gods i Hillerslev H. i Thy, som han pantsatte i 1342 og på et ukendt tidspunkt, beliggende i nabosognene Nors og Vester Vandet. Langt senere kan hans efterkommere først pantsætte og siden sælge 10 gårde, heraf seks i Vester Vandet Sogn og to i nabosognet Tved, til Dueholm Kloster på Mors. Det ser stærkt ud til, at kernen i dette godskompleks var den senere kendte hovedgård Nebel i Vester Vandet Sogn med et daværende tilliggende på ca. 15-20 gårde. Erhvervede i perioden 1343 (4. maj)-1345 (6. marts) hovedgården Korap (Solbjerg S., Helium H.) ved et yderst kompliceret forløb, som har efterladt ikke mindre end 17 dokumenter. Havde 1344 (2. aug.) haft Jens Mogensens gods i Moestrap (Hald S., Nørhald H.) i pant. I Middelsom Herred pantsatte han 1345 (17. juni) en gård i Langå (Sogn), på ukendt tidspunkt gods i Bjerring Sogn 1355 (17. maj), mens hans arvinger 1346 (25. juni) måtte pantsætte tre gårde i Bjerring Sogn og en i Mammen (Sogn). 1346 pantsætter han uoplyst gods til tre forskellige personer. 1355 (6. maj) tildømmes hans arvinger gods i Læsten (Sogn) (Sønderlyng H.), som var blevet tildømt Peder Vendelbo som kompensation for ikke betalte ledingsbøder. Sidstnævnte viser med stor sikkerhed, at herr Peder havde Sønderlyng Herred som (pante)len af kronen; et forhold, som altså fortsatte under hans arvinger, indtil herredet bliver indløst af Margrete i 1410 (12. dec.). Naboherredet, Middelsom, hvor borgen Skjern var beliggende, må efter alt at dømme også have tilhørt herr Peder som pantelen. 1343 (24. juni) pantsatte han halvdelen af Gjern Herred under den helt klare forudsætning, at det skulle indløses efter to år; mon ikke, han har beholdt den anden halvdel selv? Der har været argumenteret overbevisende for, at pantebesiddelsen af disse tre herreder går tilbage til kong Christoffer II’s tid.

Hustruer og børn

1. N.N., d. †
   1. N.N. Pedersdatter Vendelbo
   2. Cecilie Pedersdatter Vendelbo
   3. N.N. Pedersdatter Vendelbo
   4. N.N. Pedersdatter Vendelbo
2. Arine Saltensee af Linde, d. eft. 25 mar. 1347
   1. Peder Pedersen Vendelbo, til Skjern, d. eft. 16 apr. 1349
   2. Herr Jens Vendelbo, d. eft. 24 maj 1360
   3. Herr Kristian Vendelbo, d. før 16 jul. 1401
   4. N.N. Pedersen Vendelbo, d. †
   5. N.N. Pedersen Vendelbo,

Kilder

1. Vendelbo, Nyt lys på en uddød middelalderlig højaristokratisk slægt, Dr.phil Anders Bøgh, (Danmarks Adels Aarbog 2015-17), side 634, 1.
2. https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I4034&tree=2