Biodne (Bjødn) Jørgensen Helgeland

Matrikkelen av 1838; https://media.digitalarkivet.no/view/35483/131

Far til Bjørn, Jørgen døydde i 1837. Jørgen og Inger hadde 8 born - derav 6 umyndige og dermed offentleg skifte. Skifte i 1840, Bjørn som den eldste (27) sonen fekk kjøpa garden, Helgeland. Garden var veldig stor og derfor kostbar - over dobbelt av ein vanleg gard. Det blei etter kvart for kostbart for Bjørn som måtte la Helgeland gå på auksjon i 1860. Han blei angitt for dyrplager og gjort umyndig utan han kjende til det og kontakta Amtmannen pr. brev for å gi si forklaring utan at det lukkast å koma fri anklagen. Presten i Vikedal og dermed Sandeid, han var også ordførar, var anklagar. Det kan kanskje nemnast at helgelandslekta tidlegare hadde vore i sak med ein tidlegare prest (Abel) i Vikedal. Sjå. "Eit utriveleg bryllaup". Det var prestens tale som gjorde det utriveleg. Medførte rettsaker. Ref. Anna Kristensdtr. Hauge (Opsal) Hennar første ektemann var Bjørn 2 Joneson Helgeland. Så ein kan spørja seg, kva hang att frå gammalt?

Her følgje brevet til Amtmannen, ut frå brevet kan det sjå ut som at anklagen på Bjødn føregjekk utan at han viste om det og fekk forsvara seg, som kan nok ha blitt kjent som eit bakhaldsangrep.

"Vigedal den 1.Juni 1859. St.A.J.No 1770/59 Til Stavanger Amt. Undertegnede er bleven bekjendt med, at en over mig indgiven Anmeldelse for Dyrplageri m m har givet Anledning til at Spørgsmaal er bleven vekt om at gjøre mig umyndig, og at en-kelte af Sandeids Beboere endog har tilraadet saadant. Maaske er det allerede skeet og i saa Fald kommer denne min Forestilling vel for seent. Men jeg vil dog ikke lade noget uforsøgt som muligens kan forhindre en Foranstaltning som jeg anseer baade skadelig og vanærende for mig, og som jeg med Bestemthed tør paastaa ingen skal kunne paavise Nytten af under nærværende Omstændigheder. Tilfølge Hensigten med nærværende Skrivelse skal jeg med Hensyn til hiin Anmeldelse oplyse at jeg i afvigte Vinter fik Taget paa min Lade afrevet af Stormen vilken Skade jeg imidlertid strax reparerede løseligen for at Laden kunde bruges til Sommeren da det var min Hensigt at foretage en fuldstændig Reparation; men efter 3 Dages Forløb tog en rasende Storm atter Taget og nu var det mig i mine fortrykte Omstændigheder ikke muligt at udbedre Skaden, der var betydelig, saa betimelig at ikke Fouragen fordærvedes og de indeværende Faar og Lam kom til at lide Nød, saa at endog enkelte af disse bleve syge og døde. Herover har man skreget men jeg tør dog vel tro at det omforklarede Uheld ikke med Rette kan tilskrives mig som en Forbrydelse, eller danne Grundlaget for en Umyndiggjørelse. Jeg ved nok at der ere de som ville begrunde denne i min øconomiske Forfatnings stadige Til-bagegang i den senere Tid, men jeg behøver ikke at røre ved en saadan Grund; thi den maa falde af sig for Hr Amtmandens lyse Blik; jeg vil dog oplyse at Tab af Tilgodehavende hos In-solvente debetorer, mine Huusmænds Uefterrettelighed i at opfylde indgaaede Forpligtelser til mig, har tvunget mig til stadig at have dyre Penge til laans i den sidste Tid, hvilke nu endog er steget til den betydelige Sum af over 1900 Spdl, som forrentes med 6 Procent og i Anledning hvilke der i længere Tid har hvilet Skadesløsbrev paa min Eiendom; da jeg ikke kunde skaffe Cautionist for Laanet, og hvorved jeg altsaa er bleven hindret fra at optage et almindeligt Pan-telaan til at befri mig fra hiin hevende Kræft af et Laan; dette er Omstændigheder, der, som Hr Amtmanden nok som, meget godt kan bevirke min Formues Forringelse, uden at begrunde min Umyndiggjørelse. Nu henstiller jeg Sagen til Hr Amtmandens nærmere Prøvelse og Afgjørelse, i det jeg med sand Høiagtelse tegner mig Aller ærbødigst Bjørn Jørgensen Helgeland "

Me ser av brevet at økonomien var vanskeleg fordi husmennenes ikkje "opfylde indgaaede Forpligtelser". Det kan nemnast at det var uår på den tid, for eksempel i 1860 regna det tre månader i trekk - det gjekk ikkje berre utove grøde, men også utover brenna fordi at ein ikkje fekk turka torva - det var spesielt på Jæren der torv var vanleg for brenne - men det var det nok også tilfelle for Helgeland kor dei brukte torv til brenne.

Mora Inger, hadde god folgekontrakt slik at den nye eigaren måtte overta den og Inger framleis folgekone på garden. Bjørn levde deretter som husmann utan jord på Tveitane under Helgeland (Sjå Bilete m. m.) til dei flytte til Skeie.

Bjørn og Ragnilde flytte frå Helgeland (Fjellet) til Skeie omkring 1873 og det blei etter kvart vanleg å bruka Skeie (Skjeie). Sonen Jørgen fekk skøyte på Skeie 13. januar 1873.

Ved folketellinga 1875 hadde Bjørn 2 kyr på Skeie. SAST, Folketelling 1875 for 1157P Vikedal prestegjeld, 1875, s. 162 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ft20110118640328

36 sauer/lam på Stor Rødne som han eigde og dottera Inger dreiv SAST, Folketelling 1875 for 1157P Vikedal prestegjeld, 1875, s. 330 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ft20110118640496

SAST, Folketelling 1875 for 1157P Vikedal prestegjeld, 1875, s. 331 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ft20110118640497

Etter Bjørn og Ragnilde får me inn via borna deira, slektsnamna:

Østebø, Rødne, Humletvedt (Humletveit), Helland og Grimås i slekta. Alle namna med unntak av Grimås er knytt til gardar på Sandeid. Grimås er namnet på garden til Bjørn på Aas (Ås), Vestre Toten, Oppland.

Det har vore vanleg å døype og skrive "Christen", det blir nå vanleg å bruke "Kristen" også for dei som er døypte "Christen". I ett tilfelle blir Kristen til Karsten frå 1900 - 1910.

Søster til Bjørn, Anna Jørgensdotter Helgeland, blei gift til Staupe, Vestre Vikebygd, Sveio, og fekk slektsnamnet Staupe. Søstera Britha blei gift til Teigland, Bømlo. (For Staupe finn vi også ein del eldre opplysningar under Fjeldberg presteembete). Store søster (også) Anna, blei gift Østbø/Austbø og budde i Treet (Østbø/Austbø Treet), dvs. Sandeidsjøen. Sonen Gudmund til ho og mannen Nils Hugesson Austbø (Østbø) emigrete til Amerika, Black Hammer, Minnesota, same plass som sonen Svend til Anna i Staupe, busette seg. I Amerika tok Gudmund etternamnet Nelson etter far sin Nils. Ein av dei, Richard Colson Baker, blei kjent under namnet Maschine Gun Kelly, https://en.wikipedia.org/wiki/Machine_Gun_Kelly_(musician). Du finn etterkommerane i Amerika til begge Anna i ættetavla vår.

Fødselsdato for alle barna til Bjørn og Ragnilde er tatt ut frå kyrkjebøker for Vikedal/Sandeid. Dei er mange stader ulik med datoane ein finn i Folketellingane. Det same gjeld for ektefeller fødd i Vikedal/Sandeid og i Skjold/Vats.

Innlagt av Arvid Staupe