Eggert Christiansson Frille

Äldre svenska frälsesläkter 1:3 Frille, s. 227-234.

https://da.wikipedia.org/wiki/Eggert_Frille

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17999&tree=2

http://fynhistorie.dk/node/31204

---

Eggert Frille, o.1400-1470, Rigsraad, var en af sin Tids betydeligste Mænd. Hans Fader var den slesvigske Adelsmand Christiern Frillevsen, der var bosat i Ribe og døde 1418, hans Moder hed Ermegaard Altena, af en i Fyn indvandret holstensk Slægt. Eggert Frille fik en fortrinlig Opdragelse og studerede 1419 i Rostock. Senere bosatte han sig i Fyn, hvor han o. 1431 fik Oregaard og Birk med Skam Herred i Forlening af Erik af Pommern.

Han mistede Kongens Yndest, da han 1438 blev beskyldt for at have knyttet Forbindelser med Hertug Adolf af Slesvig. Vi finde ham derfor ogsaa blandt dem, som tidligst anerkjendte Christoffer af Bajern, af hvem han fik Hindsgavl med Vends Herred i Forlening; da han tillige blev optaget i Rigsraadet, kom han snart til at spille en betydelig Rolle, hvortil hans Evner og Kundskaber ogsaa berettigede ham.

Han var en af Kong Christoffers dygtigste Diplomater og anvendtes i saa godt som alle Anliggender, hvortil der krævedes diplomatisk Takt og Skarpsindighed. Efter Christian I’s Tronbestigelse steg hans Indflydelse endnu mere, han blev Kammermester og Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, men arbejdede ogsaa af yderste Evne for Christians Sag og har særlig medvirket til at faa ham valgt til Konge i Norge. Indflydelsesrig ved Hove, en dygtig Finansmand, der stadig forøgede sit Gods, kom han mere og mere til at træde frem i forreste Række blandt Højadelen, og 1455 lykkedes det ham at faa sin Datter Ermegaard gift med en af de berømte 9 Axelssønner, Philip Axelsen (Thott).

Fra nu af indtræder der et Omslag i hans Liv, Fra at have været Kongehusets trofaste Tjener og Støtte, drages han ind i Axelssønnernes snævre Familiepolitik, især efter at han efter Svigersønnens Død 1462 havde overtaget Formynderskabet over sine Datterbørn og dermed Styrelsen af det vigtige Tranekjær Len. Vendepunktet i hans Liv er hans Deltagelse i det bekjendte Møde i Jønkøping i Sept. 1466, hvor Axelssønnerne vedtoge at afsætte Ærkebisp Jøns Bengtsson fra Rigsforstanderskabet og selv træde i Spidsen for Sveriges Styrelse.

Eggert Frille beskyldtes for her paa Mødet at have «talt paa Kongens værste», og da han paa Kongens Forlangende nægtede at udlevere Tranekjær Slot og Len, blev Slottet indtaget med Vold. Dette gav Signalet til Axelssønnernes Krigserklæring, Carl Knutssons Indkaldelse til Sverige og Ophævelsen af Unionen. Eggert Frille mistænktes for at staa i Forbindelse med Axelssønnerne, og da han tillige vægrede sig ved at underskrive de Vidnesbyrd, som Kong Christian paa alle Landsting i Danmark forlangte angaaende sin Regeringsførelse, blev han indkaldt for Rigsraadet i Kjøbenhavn. Da han her optraadte trodsig mod Kongen og nægtede at stille Borgen for sig, blev hans Stilling uholdbar.

Han flygtede i Forsommeren 1468 til Lybek, hvor han som landflygtig opholdt sig indtil Avg. 1469, da det lybske Raad skaffede ham betryggende Lejde til at vende tilbage til Danmark og ordne sit Mellemværende med Kongen. Dette lykkedes ham ogsaa; han fik sit Arve- og Kjøbegods tilbage, men maatte opgive sine Forleninger. Han overlevede kun kort Tid Forliget med Kongen, i det han allerede døde 5. Maj 1470 og blev begravet i St. Hans Kirke i Odense.

Kilde: Hist. Tidsskr. 5. R. V, 1 ff. VI, 858 ff. (Mollerup).