Harthacnut, King of Denmark and England

Hardeknut son of Canute, king of Denmark and England.

Note that there is another Hardeknut 200 years earlier, the father of Gorm the Old. Do not mix them!

Links

• The Peerage
• Geneall
• Kings of Denmark
• King of Denmark Reign 1035–1042Predecessor: Cnut the Great Successor: Magnus I"The Kind"
• King of England Reign 1040–1042 Predecessor: Harold Harefoot Successor: Edward "the Confessor"
• Wikipedia: English Dansk

  ---

  
  

Hardeknud, søn af Knud den Store og barnebarn af Gorm den gamle, regerede over Danmark og England i årene 1035 - 1042.

Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet. Han var konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042.

Ved Knud den Stores død i november 1035 var den syttenårige Hardeknud allerede blevet indsat som sin fars stedfortræder i Danmark. Der opholdt han sig også da nyheden om faderens død nåede frem, og englænderne valgte straks Hardeknuds ældre men illegitime halvbror Harald Harefod til regent i Hardeknuds sted. Samtidig kastede nordmændene det danske herredømme af sig og indsatte den purunge Magnus som konge, og Hardeknud kunne derfor frygte et angreb fra Norge og turde ikke forlade Danmark. Magnus og Hardeknud kom imidlertid overens og besluttede at den længstlevende af de to skulle arve både Danmark og Norge.

Så kom nyheden om, at den "stedfortrædende" regent Harald havde ladet sig vælge til konge i England. Den samtidige Angelsaksiske Krønike skriver, at Hardeknud blev "forsaget fordi han opholdt sig for længe i Danmark", og Harald Harefod havde ydermere en stærk hær i ryggen.

Hardeknud blev rasende over, hvad han opfattede som halvbroderens forræderi, og heller ikke alle i England var glade for valget. Ærkebispen af Canterbury vægrede sig ved at krone ham, men gav efter i 1037, da Hardeknuds tilhængere blev nedkæmpet og hans mor Emma fordrevet til Flandern.

I 1039 følte Hardeknud sig imidlertid så sikker i sadlen, at han udbød leding for at sejle til England og fravriste Harald Harefod kronen. Han sejlede først med 63 skibe til Brügge for at besøge sin mor, og mens han opholdt sig i Flandern kom der bud fra England om, at Harald Harefod var død d. 17. marts 1040. Hardeknud blev straks tilbudt kronen, og han landede med sin flåde ved Sandwich d. 17. juni 1040. Ude af stand til at hævne sig på halvbroderen på anden vis lod han Haralds lig grave op og kaste i en mose, og Hardeknud giver i det hele taget indtryk af at savne sin fars ubestridelige format. Hans mest omtalte handling som konge af England var at hæve skatterne voldsomt for at betale sin flåde, og et oprør mod disse høje skatter blev knust i byen Worcester, som på det nærmeste blev udslettet.

1041 inviterede den ugifte og barnløse Hardeknud sin halvbror (Emmas og Ethelreds søn) Edward hjem fra Normandiet og gjorde ham til sin arving. Året efter døde han (den 8. juni), vistnok under et bryllup. Den Angelsaksiske Krønike fortæller at "han døde mens han stod med sin drik. Pludselig faldt han til jorden med voldsomme krampetrækninger". Nogle har gættet på at der måske var mere end vin i bægeret, men det er aldrig blevet bekræftet.

Hardeknud blev kun 23 eller 24 år. Krøniken skriver om ham, at "i hele sin kongetid udrettede han intet der var en konge værdigt

Links:

• Medlands

  ---

  
  

Agatha, wife of Eadweard the Exile

http://sbaldw.home.mindspring.com/hproject/prov/agath000.htm

13. Falsely attributed father: Hardicanute, d. 8 June 1042, king of Denmark and England.

[Felch (1894), 2, mentions this claim, the ultimate source of which was apparently royal pedigrees published by Reusner in 1592; this reference was pointed out by Todd Farmerie on soc.genealogy.medieval] The supposed logic behind this chronologically impossible theory is unknown.

Translation to Hungarian:

13. Téves feltételezésű apa: Hardeknut, Dánia és Anglia királya † 1042. június 8.

[Felch (1894), 2, említi ezt az állítást, aminek a végső forrása az a kétségtelen királyi családfa volt, amit Reusner 1592-ben tett közzé, Todd Farmerie csípős megjegyzést tett erre a hivatkozásra a soc.genealogy.medieval-on] A kronológiailag lehetetlen elmélet feltételezett logikája nem ismert .

1035-42 talet