Jakob Haagensson Amundrustad

Jakob Hågensson Amundrustad

• 1767 døpt Jacob 26. juli Oppland fylke, Balke, Hoff, Ås, Kolbu i Toten, Ministerialbok nr. 5 (1761-1772), Kronologisk liste 1767, Side 199 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070603730492
• 1789 forlovet 16 oktober: Dragon Ungk. Jacob Haagensen Winju og pigen Berte Larsd Schappel . Forl. Anders Thonnesen Ulven og Hans Hansen Tande. Viet 22. november. Hedmark fylke, Ringsaker, Brøttum, Veldre i Ringsaker, Ministerialbok nr. 3 (1775-1798), Trolovede 1789, Side 336-337 Midt på høyre side. Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070512950268
• FT1801 Jordløs huusmand på Lille Ingeberg, Vang i Hedmark 010 Jacob Haagensen 02 35 Mand Bægge i første ægteskab Jordløs huusmand gaaer i dagleje https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058235002090
• 1804 Utstedt flytteattest Wangs prestegaard 14. mars
• 1805 dimittert 7, juni etter 12 år fra Det Oplandske Dragonregiment
• 1809-1811 bygsel på Igesund bn 3 fra sogneprest Grüner på 1 vog 2 pund 6 mark "hvilke bruger Christen og en Hiert forhen have i Fæste, men som begge formedelst Armod og Fattigdom maatteforlade, hvorved Gaarden i flere Aar blev liggende øde."
• 1810 Mottar 5 rdl i premie for lindyrking på Igesund
• 1810 bygslebrev frå soknepr Grüner på 2 vog i Myklebust bnr 4
• 1811 -1818 brukar på Myklebust
• 1814 Jakob var ein av to valmenn frå Herøy då det skulle kårast utsendingar til Riksforsamlinga på Eidsvoll. Aust-Agder, Hordaland, Møre og Romsdal, Nord-Trøndelag, Rogaland, Sogn og Fjordane, Sør-Trøndelag, Telemark, Vest-Agder, Vestfold fylke, Annen kilde nr. 8 (1814-1814), Dokumentside, Side 350 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db10051104040352 Kildeinformasjon: Statsrådssekretariatet, Digitaliserte dokumenter (RA/S-1001/D/Db/L0008), 1814-1814, oppb: Riksarkivet. Merknader: Fullmakter for Eidsvoldsrepresentantene i 1814. Resten av amtene ...
• 1818 bygsler over til sønnen Lars. I bygselsbrevet 1818 står kår til foreldra: 1 t bygg, 3 t bl korn, 4 t havre, 4 t pot., fór til 2 kyr og 4 sauer. "Ligeledes skal jeg levere dem aarlig til Slagt Halvparten af et voxent Bue Kreatur samt Halvparten af 1 halvandet aar gl. gjødet Sviin, videre 1 Fjerding saltet sild og 1 Vaag Raadskjer-Torsk, og da det paa Gaarden staaende Quærnhuus med hele sit Indventarium at Quærn med videre er mine Forældres Eiendom saa beholder de samme fremdeles til Brug og Raadighed -. Endelig da jeg haver en syg eller svagelig Søster ved Navn Agnete saa skal det ogsaa paaligge meg og enhver annen som maatte komme i Besiddelse af det heele Brug at forskaffe hende frit Huus og Hjem paa Gaarden samt aarlig 1 Tønde Havre indtil hun enten ved Givtermaal eller paa anden Maade vorder saaledes forsørget at hun kan undvære denne Hjelp." (fra Rabben: Bygdebok for Herøy)
• Herøyboka, Gard og Folk 3, Bjarne Rabben. https://www.nb.no/items/f775b6ad8cf5446c16fb067608514e2b?page=315

Brev fra Mathias H. Myklebust til en lokalhistoriker på Toten: 6090 Fosnavåg, 12/1-1976. "For ei tid tilbake kom eg til å sjå i ei østlandsavis om ein mann fra østre Toten som hadde drevet slektsforskning; og komme tilbake til Harald Hårfagres tid. Ved eit slumpetreff fekk eg høyre navnet på mannen, deg (+div) som eg skriv til. Eg sjøl har hatt interresse for slektsforskning;og to gonger har eg vore i statsarkivet på Hamar, litt har eg funne ut;men det var tungvint sers for meg som nærast må kallast for amatør,so eg tenkte at kanskje du kunneha kome over noko som kunne ha interresse for meg. Min tippoldefar Jakob Hågen sen utvandra fra østlandet i 1803 etter at garden Amundrustad ble tatt fra han på odel. Fra gamalt av heiter det at han var nedstamma frå H. H.(noko vi kan ta med ei klype salt). Eg skriv av på baksida dei opplysningane eg sit inne med so visst du skulle ha kome bort i noko om disse folka i ditt arbeid, so hadde eg vore svært takknemlig for dei. Hilsen M.H. Myklebust."

Frå brevets bakside: "Jakob døpt 10 s. etter trinitas(3) 1767. Jakob hadde to søstre: Marie døpt 7s. etter 3 1764, Berte døpt 1.s etter 3 1770. Berte Larsdtr Skappel døpt 11.s ett er 3 1768. Bertes foreldre: Lars Pedersen Skappel og hustru Marte Hågensdtr. Berte hadde ein bror Peder født 17/2 1775. Folketellingen 1801 viser for Skappel Peder Larsen 28 år Husbond, Johanne Hansdtr 26 år hans kone, Marte Hågensdtr 62 år kårkone. Jakob og Berte hadde 5 barn som alle var fødde og døpte der. Den siste i Vang Ke. Utflytting til Møre 24.de søndag etter trinitas i 1803."

Svar på brevet - medfølgende genaologiske opplysninger - og følgende tekst: "Paul Haagensen Askim fikk Amundrustad med sin kone Lisbet Christensdtr. Da Paul solgte garden 28/7-1750 til eneste sønn Haagen Paulsen, protesterte Peder Paulsen Faarlund mot skjøtet. Han var gift med eldste datter Ragnhild, men Haagen hadde jo bedre odelsrett og beholdt garden, alle hans barn ble født der. Neste eier var Christian Olsen Skjefstad, men når han tok over vet jeg ikke; antagelig var det etter 1780. Jacob Haagensen flyttet med sin far til Ringsaker. Vennlig hilsen Pål Gihle, Toten Museum 27/1-1976."

Herøyboka Gardar og Folk 2

side 312-315

Ei oppskrift, truleg av Jakob Larsson Bostad, fortel slik om Jakob Hågenson og kona: «Jakob Haagensen født paa Gaarden Amund-Rusta paa Toten, gift med Birte Larsd. Skappel i Ringsaker, bosat paa sin Odels- og Eiendoms Gaard Amund-Rusta i nogle Aar, men blev ved en Proses om Odelsretten baade forarmet og bortdrevet fra Gaarden. Siden boede han paa forskjellige Steder og tilsidst paa Gaarden Torsrud paa Toten, men da han var bleven saa fattig og, desuden var bleven velsignet med 5 Børn i sit Ægteskab, saae han sig ikke istand til at opholde sig og sine der lenger, men søgte at faa sig et Hjem et andet Steds i Haab om bedre at forsørge sig og sine. Endelig paa en Reise i den Anledning kom han til Nattelogi hos en fornem Mand der havde en Slektning paa Søndmøre som var Præst i Herrø Præstejeld. Denne havde i et Skrivelse til sin Slæktning blandt andet bedet ham om at hvis han traf paa 2 a 3 fattige Famelier der vilde flytte til Præsten Grønner i Herrø, saa havde han 3 Gaardabruk som da laa øde. Da Jakob fik dette at vide, reiste han stragst hjem igjen og fortalte sin Kone dette og da blive de enige om snarest mulig i Guds Navn at reise, forsynede sig med Attester og andre nødvendige Ting til Reisen, og skjønt det var midt paa Vinteren satte de i Vei med al sin Eiendom og sine 5 smaa, alt indpakket paa en Langslede, og saaledes kom han da til Vehlungsnes. Der solgte han Hest og Slede og leiede Skyds til Molde. Der stansedc han 8 Dage, der var han paa Vei til at bosette sig og blive Bestyrer af et Møllebrug. Men da kom der nogle Mand fra Helland i Sande Sogn der bringede en Spedalsk paa Hospitalet. Denne Skyds fik han da benytte til Herrø hvor han tog ind og fik Logis hos en Maler ved Navn Grubbe, der boede paa et Nes ved Herrø der efter ham fik Navnet Grubbeneset. Dagen efter sin Ankomst der reiste han til Presten Grønner med Breve og Hilsener fra Flere af Præstens Slægt og Venner og blev der vel modtagen, fik saa Frihed at velge hvilken af de 3 Gaarde han vilde have, nemlig 2 i Vollsund og et i Igesund. Saa fik han da Igesund og boede der omtrent 7 Aar. Saa flyttede han til Myklebost som han bragte til Ano 1819 da hans eneste Søn Lars byggede Gaarden og gav de gamle Kaar. Han levede siden som Kaarmand til Aaret 1848 da han sov hen med en fast Tro paa sin Frelser.» Flytteattesten til Jakob og Berte er dagsett Wangs Præstegaard 14. Mars 1804. Det er noko uklart kva tid dei busette seg i Igesund. Bygslebrevet er frå 1809. Der står det at bruket «i fleere Aar blev liggende øde» etter Gjert Andersson, og han forlet det i 1804. Det kan tenkjast at Jakob hadde bruket ei tid før han fekk bygslebrev, men han kom der i alle høve ikkje så tidleg som i 1804, som tradisjonen vil ha det til. Han hadde lært seg til skreddar, og han kan ha drive det handverket før han tok gard. Det var stort omskifte å kome frå dei vide austlandsbygdene og ut til Igesund med flogfjellet ovafor og havet utafor, Og det kan ikkje ha vore så lett å finne seg til rettes med levemåten her. Retteleg fiskar vart vel Jakob aldri. Men han tok det att når dei kom til lands, etter som segna seier: Dei kom trøytte heimatt av sjøen ein kveld, og karane kvidde på å drage båten fram, dei meinte han kunne liggje ute. Det meinte ikkje Jakob. Han tok tak i ronga og drog båten med seg fram igjennom fjøra åleine. Han var storvaksen, og det går ord om styrken hans. Han hadde tent i Det Opplandske Dragon-Regiment i 12 år, dimittert der ifrå 7. juni 1805, og vore «en ærlig og retskaffen Dragon». Det fortelst at han ein gong kom ridande inn porten til Akershus festning, hengde seg etter tverrliggjaren over porten og lyfte opp både seg sjølv og hesten. Slik får no kvar tru som han vil. Det kan vere truleg at han hadde meir skyn på jordbruk enn på fiske. Då han var i Igesund, prøvde han lindyrking der og vart premiert med 5 rdl av Landhusholdningsselskapet. Jakob hadde noko boklærdom og hadde ei pen handskrift. fortalde Anna Sevrinsd. Kalvatn, sonesons dotter til Jakob. Ho kalla han oldebestefar. Ho sa det og at «gamle-klokkaren, Pål Seljeset, hadde ikkje hatt annen lærarskule enn hånå oldebestefar.» Det torer vere noko misvisande. men kan likevel vere vitnemål om at han hadde kunnskapar meir enn vanleg for den tid. Det var vel også det som gjorde at han i 1814 vart kåra til valmann for Herøn saman med Peder Pederson Leinebø. Jakob og Berte var haugianarar og vener av Hans Nils Hauge. Del kan synast rart at Berte brende brennevin «både til husbruk og sal», som det fortelst, men slikt var ikkje anten uhøveleg eller ulovleg den tid. Jakob var glad han fekk flytte til Myklebust. Han spanderte ei kanne brennevin då, seiest det. Det er fortalt at yngste barnet, Eli, vart borte på ferda austafrå. Det heiter at ho døydde, men det skal og ha gått eit rykte om at ho vart bortsett til andre. I slekta vart det aldri nemnt eit ord om dette barnet. Dei 3 eldste horna vart gifte og fekk etterkomarar i Herøy. Sande og Stranda. Denne Jakobsætta vart med tida ei talrik ætt, vidt utgreina både på Sunnmøre og andre stader.