Jens Christensen Hegelund

• Borgmester i Ribe, Mayor, Jylland, Rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-71, Borger / Rådmand, borgermester Ribe, oksehandler.

Han var født i Viborg omkring år 1500 og døde 18. marts 1571 som borgmester i Ribe. Han blev gift 1. gang med Anne Pedersdatter, der blev mor til biskop Hegelund. Han blev gift 2. gang med Marine Kristensdatter fra Ålborg.

Jens Kristensen Hegelunds formueforhold havde i de sidste leveår ikke været gode, og efter hans død opsagde hans børn på Ribe byting på det tredje ting, den 25. marts 1571 arv og gæld efter ham.

Den 24. feb. 1573 gav kongen tilladelse til at hans arvinger beholdt faderns skårne klæder til et skelligt værd.

1554 Borgmester i Ribe

Flyttede til Ribe som ung. Virksom og driftig Købmand

1544 Rådmand

Rådmann i Ribe. Borgermester 1554-71. Kilde: nermo.org

J. Kinck Ribe bys historie bind 2 p 63

Jens Kristensen Hegelund var født i Viborg af en bekjendt Familie. Han havde mindst 2 Brødre, Morten Hegelund, som døde i Viborg d. 15de Juli 1574, og Peder Hegelund, uden tvivl ham, som Ursin i sin Beskrivelse af Viborg anfører som Borgmester 1571. Hans Søster, Anne Rentemesters, er omtalt S. 13. —

Selv forekommer han som Rådmand i Ribe siden 1544 og blev Borgmester 1554 efter Niels Krabbe. Han drev en temmelig udstrakt Handel. 1546 kjøbte han i Forening med 3 andre Ribe Borgere 15 Læster Malt af Kongens Tiendekorn i Vendelbo Stift, og Kongen kjøbte derimod af ham 4 Amer Rhinskvin foruden Øl og Lærred. 1551 havde han 30 Stude på Foder på Dronningborg, og omtr. 1566 kjøbte han 4 Tdr. Smør på Hald. 1558 var idet mindste hans Svend på Viborg Marked. 1570 sendte han 150 Øxne til Tydskland. Dette er naturligvis kun Enkeltheder, som tilfældigvis ere bevarede. —

Han var 2 Gange gift, førstegang med Anne, en Datter af Peder Ibsen (se S. 61). Efter at hun var død d. 6te April 1562, giftede han sig igjen med Marine (el. Marie) Klynes Denne Kvinde var en Datter af Kristen Pedersen i Ålborg og havde i forvejen været gift med en temmelig bekjendt Borger i Ribe ved Navn Jens Klyne, som havde drevet en større Handel og i Krigen mod Sverrig havde kunnet overlade Kongen et Skib til Krigsbrug, men som var død d. 23de April 1565 af Pesten. Under d. 29de Juli udvirkede hans Enke et Kongebrev af det Indhold, at da hendes Husbond havde efterladt sig megen Gjæld, både indenlands og udenlands, for hvilken hun krævedes, men hun derimod havde mange Penge tilgode hos Kongens Undersåtter, både Adelige og Borgere, som vægrede sig ved at betale, så befaler Kongen Alle at betale hende efter deres Breves Indhold, „hvis vi ikke skulle forårsages udi andre Måder at forhjælpe hende til Rette." Året efter, d. 15de Septbr. 1566, tog Jens Hegelund hende til sin anden Hustru. — Også om hans Død og Efterladte vil der senere blive fortalt.

P 116 Af Døtrene kjendes med Sikkerhed kun Marine Lavgesdatter , som var gift med Borgmester Peder Mortensen Hegelund derpaa med Lavrids Ægidiussen som begge ville blive omtalte i det Følgende.

P 150 11 Dage efter Oluf Pedersen d. 18de Marts 1571, døde Byens anden Borgmester, Jens Kristensen Hegelund. Hans Død omtales af hans Søn, den senere Biskop, på følgende Måde i hans Almanak: „Min Fader, Jens Hegelund, døde meget rolig i Tro på og brændende Påkaldelse af Guds Søn, efter at han havde haft en vexlende Skjæbne i Livet, nu kjed af dette Liv og af sit ganske Hjærte higende mod det himmelske Fædreneland".

Hans Formuesforhold havde i de senere År været meget dårlige. 1569 var han bleven fordelt for Gjæld, som han ikke kunde betale, og efter hans Død opsagde hans Børn Arv og Gjæld efter ham. Hans Ejendele blev nu solgte for at tilfredsstille Kreditorerne. Ved d. 15de April 1572 bemærker Sønnen, at de bleve solgte ved Avktion, hvilket Salg varede i 7 Dage. Det synes dengang ikke at have været Øvrigheden, som afholdt Avktioner; thi d, 25de April mødte 10 Mænd på Tinge og vidnede, at de „havde været i sal. Jens Hegelunds Hus og havde solgt alt hans rørlige Gods det Dyreste, de kunde, menige Gjældnere til Bedste, så at alt Gods, som nu fandtes efter i Huset, havde Peder Baggesen kjøbt og betalt, undtagen (nogle få Ting), som endnu vare beholdne, menige Gjældnere til Bedste".

Kongen havde dog tilladt, at M. Peder Hegelund og hans Medarvinger beholdt Faderens skårne Klæder til et skjelligt Værd. Den 24de Februar 1573 mødt« derfor 8 Vurderingsmænd på Tinget og vidnede, at de havde vurderet dem. Iblandt dem vare : 3 Hængekjortler, hvoraf 1 sort, underforet med sorte Skind, vurderet til 15 Dr., en Silketaftes, en Kamelots og en Damaskes Trøje, alle brune, til henholdsvis ½ 1½ og 5 Dr., en sort ledsk (lejdisk) Kappe til 3 Dr., en sort Samarie med Ræve (Ræveskind) til 2 Dr., en Silketaftes Do. til 3 Dr., en sort, ærmeløs Damaskes Køllert til 1½ Dr., et Par sorte engelske „Overtag" (Gamascher?) med Strømper og Silke-„Udtag" til 3 Dr., 4 Skjorter.

Følgende Børn kjendes:

1. Peder Jensen Hegelund, som blev Biskop i Ribe og senere vil blive udførligt omtalt.

2. Kristen blev 1569 gift med Anna Pedersdatter Krag, en Søster til de berømte Brødre Niels og Anders Krag (se S. 92). Han var først Borger i Ribe, men bode senere i Bøggild.

3. Iver blev 1569 Fetalie-Skriver på Kjøbenhavns Slot, men sad 1576 i nogen Tid fængslet i Blåtårn på Grund af nogle Vanskeligheder ved hans Regnskab, tjente derefter, som det synes, forskjellige Adelsmænd, men kom oftere i Forlegenheder, som hans Broder Biskoppen måtte hjælpe ham ud af. I Begyndelsen af 1599 døde han i Ribe.

4. Jørgen var i sin Ungdom også Adelstjener, men bosatte sig derpå i Ystad, hvor han døde i Sommeren 1581 af Pest, 14 Dage efter at hans Broder Biskoppen havde besøgt ham.

5. Hans blev Borger og til sidst Rådmand i Ribe og var tillige Herskabsfoged. En Søn af ham, Jakob Hansen Hegelund, var først Skolemester i Ringkjøbing, derpå Præst i Gudum og Fabjerg, En anden Søn, Hans, døde 1622 som Skolemester i Holstebro.

6. Jakob blev Student 1581, Hører, først i Sorø, derpå i Ribe, indtil det endelig lykkedes Biskoppen 1595 at skaffe ham Præstekaldet i Darum, hvor han allerede døde 1600.

7. Marie døde efter Broderens Almanak-Optegnelser d. 23de April 1570, 27 År gammel, efter 7 Års Ægteskab; med hvem, vides ikke.

8. Agnete døde ugift (?) 1601, d. 15de Oktbr, efter at hun, som det synes, siden 1580 havde været i sin Broders, Biskoppens, Hus.

Borgmesterens 2den Hustru, Marine Klynes, som hun vedblev at kaldes efter sin første Mand, levede indtil 1600. Siden 1593 fik hun i sin „Sygdom, Armod og Elændighed årlig Understøttelse både af Byens Kasse og af ,.Gilden' (Fattigkassen), af hver dog kun ½ Dr. årlig. — Hendes Stedsøn, Biskoppen, ses vel en enkelt Gang at have understøttet hende; men det er underligt, at han ikke fuldstændigere påtog sig hendes Underholdning.