Knud Christensen

1. Knud Christensen var søn af Christen Knudsen i Nordkær, Biersted Sogn. Han nævnes i broderens, Christen Christensen Nordkærs arvesag i Kær Herreds tingbog https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280044#299031... 23. juli 1667 - original tekst og transkriberet tekst TILFØJET SOM KILDE !
2. Knud Christensen tiltrådte embedet som herredsfoged for Hvetbo Herred o. 1646 og afløste Christen Nielsen i Kalsensgaard. Der findes ikke nogen umiddelbar forbindelse mellem Christen Nielsen og Knud Christensen, og Knud Christensen er da heller ikke nævnt som arving i skiftet efter Christen Nielsen (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280018#298737...)
3. Knud Christensen blev før 1646 gift med Karen Andersdatter, som sandsynligvis var født i Viborg og datter af Maren Christensdatter og Anders (Hansen). Det fortæller følgende sag om: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280018#298740... Hvetbo Herreds tingbog 12. februar 1653 Vill Andersen i Ingstrup stævnede Knud Christensen i Bisgård for 17 slettedaler, som Knud Christensens svigermor, Maren Christensdatter i Viborg, skyldte ham for korn. Da kravet var 21 år gammelt, og krav over 20 år er magtesløse, blev Knud Christensen frifundet.
4. Aalborghus Lens regnskaber 1654-55 Knud Christensen herredsfoged fæstede en gård, kaldes Drustrup, uden fæste, formedelst han kvitterer Bispgaard, som kaptajnen er erlagt efter kongelig majestæts brev til besiddelse Knud Christensen og Karen Andersdatter boede i Bisgaard indtil ca. 1655, hvor familien bosatte sig i Drustrup, Saltum Sogn. I Bisgaard, Jetsmark Sogn blev følgende børn født:

• Anders 1647 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165305&side=20
• Maren 1649 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165305&side=22
• Inger 1650 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165305&side=23
• Anne 1651 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165305&side=25
• Peder 1653 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165305&side=29.
• Kirsten blev døbt Saltum1656 http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=168472&side=42.
• Hans blev formodentlig født før kirkebogens start, måske i Jetsmark. Han fæstede korntienden for Vester Hjermitslev 1669 og fik tingsvidne: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280018#298746... Hvetbo Herreds tingbog 19. juni 1669 Var skikket Knud Christensen i Drustrup, herredsfoged i Hvetbo Herred (på) ærlig og velagtet karl, Hans Knudsen, sin kære søns vegne, begærede tingsvidne af 8 dannemænd, der bevidnede at 24 sognemænd af Hjermeslev Sogn tog i Knud Christensens hånd på sønnens vegne, at han havde stedt og fæstet Kongelig Majestæts korntiende i Vester Hjermeslev.
• Der er ikke fundet dokumentation på, at Christen Knudsen var søn af Knud Christensen. Han skulle i så fald ligesom Hans være født inden kirkebøgernes start.
• Knud Christensen døde i Drustrup august 1688 og blev begravet i Saltum Kirke. Skifte efter ham blev ifølge C. Klitgaard afholdt 1690 og skulle være omtalt i Hvetbo Herreds tingbog 28. maj 1706, men findes IKKE omtalt i Kær-Hvetbo Herreders tingbog, som det da hed, på denne dato.
  

TINGSVIDNER OG PRÆSTEINDBERETNINGER ANGAAENDE KRIGEN 1657—1660. 1659 28/5 lod Herredsfoged Knud Christensen tinglæse følgende Skrivelse fra Chr. Skeel Jørgensen til Estrup, kgl. Majestæts velforordnede Kommissarius: »Eftersom nu ofte baade skriftligt saavel som mundtligt Herredsfogden i Hvetbo Herred er befalet de paabudte Soldater efter Hans Majestæts Befaling at fremskaffe, som er Hans Majestæt og Riget højst anliggende, og det uagtet saa kommer der endda ingen frem. Iligemaade Skatterne, som og en Tid efter anden forhales, uanset daglig remonstreres hvor uforsvarligt det er og vil blive, om Hans Majestæts Flaade over Mangel af Proviant og saadant Ophold forhindres .... Befales derfor Herredsfogden atter igjen paa Hans Majestæts Vegne, at (han) uden noget Ophold eller Time eller Minutters Forbigaaelse fornævnte begge Poster befordrer, som han agter at forsvare. Og hvis det ikke ved andre Midler kan søges, da straxen Exekution at bruge, forsikrendes hannem herpaa, at hvis hannem videre skal paamindes om det, som nu saa ofte er befalet, og Hans Majestæts Tjeneste angaar, da skal han som tilbørligen derfor vorde straffet . . . At Præsterne befales af Prædikestolen at tilsige Bønderne, at hvem, der huser eller hæler disse ud- 286 skrevne Soldater og dem ikke fremskikker, da skal de paa det højeste derfor straffes. Og de, som saadant gjør og kan antræffes, skal strax blive anholdt og Hans kgl. Majestæt tilskikket. Og eftersom befindes nu en Andel unge Karle sig udi Skov og Morads med Bøsser og andet Gevær sig at have retireret, formenendes derved Hans Majestæts Tjeneste, saa og den Pligt, de ere Hans Majestæt og Riget skyldige at gjøre, at undgaa og være forbi, da skal samme advares, sig strax til deres Husbond at forføje ; og de, som til Soldat ere udskrevne, befales sig at indstille under Hans Majestæts Naade og Unaade. Hvis ikke sker, skal jeg det hele Herred saavelsom Rytteriet lade forsamle, ogsaadanne, som ingen Ordre eller Befaling agter, lade tage og angribe og som andre oprørske lade straffe, saa de skal komme i Hu, at de sig imod deres høje Øvrigheds Befaling sætter eller vægrer. At I dette baade af Prædikestolen saavel (som) Tinget lade forkynde og tage Tingsvidne efter, paa det enhver kan vide sig derom at være paamindet og selv sin egen Ulykke at have draget over Hovedet. . . .« Aalborg, den 20. Maj 1659.




. Knud Christensen, der maaske var Søn af Formanden, blev udnævnt til Herredsfoged 1646 2G/9. Han boede de første Aar i Bisgaard, som da tilhørte Kronen, men ca. 1654 flyttede han til Drustrup i Saltum Sogn, hvilken Gaard ogsaa tilhørte Kronen. Sammen med flere Repræsentanter for Herredet var han til Stede ved Frederik III.s Kroning, og han og hans Medbrødre skulde rejse paa Herredsmændenes Bekostning. M. Christensen i Kongesbak i Jetsmark skulde indkræve Betaling af »dem, som rester til dem med Rejsepenge til Kjøbenhavn til kongelig Majestæts Kroning og tilbage igjen«, men M. Christensen betalte ikke de opkrævede Penge, hvorfor Knud Christensen paa egne og Medbrødres Vegne maatte tage Forfølgning over ham2). Det er foran omtalt, at han var Medunderskriver paa et Andragende til Kongen om Forbedring af Herredsfogdernes Lønning, og da der i dette udtaltes, at Herredsfogderne havde mistet de Gaarde, der tilforn havde været tillagt Bestillingen, maa det antages, at Knud Christensen ogsaa havde mistet det Bol i Kvorup, han i Følge Matr. 1662 nød Indtægten af, og skjønt han boede i Drustrup til sin Død, havde han vel næppe Gaarden frit. Om hans lange Virksomhed som Herredsfoged vides ikke meget; han synes at have været en almen agtet Mand, hvilket dog ikke kunde fri ham for sammen med Tingskriveren Knud Pedersen 1654 at blive sagsøgt for mislig Embedsførelse. Sagen rejstes af Jørgen Seefeld til Næs og Christen Sørensen i Aalborgog angik et Tingsvidne, som Knud Pedersen havde udfærdiget, og som ikke skulde være i Overensstemmelse med Tingbogen, hvilket selvfølgelig var ulovligt, og Herredsfogden skulde have sat Segl under det, uden at konferere det med Tingbogen. Tingsvidnet var ogsaa blevet kjendt magtesløst ved Landstinget, medens Skriverens og Fogdens Forhold ikke blev paadømt ved samme Lejlighed. Der blev dog ikke ved Hvetbo Herredsting udstedt noget Lovmaal over dem, fordi Tingbogen og Tingsvidnet ikke var bleven fremlagt under Sagen 2). 1685 tog Knud Christensen sin Afsked, og 1688 døde han i en Alder af 74 Aar. Han blev 29/s begravet i Saltum Kirke, der ogsaa gjemmer Støvet af hans Datter, som døde 1656 3). Knud Christensen ejede adskilligt Jordegods i Hvetbo Herred, saaledes Abildgaard i Alstrup Sogn, V. Borup og Boruphuse i Ingstrup Sogn, Skovbogaard og Kirkensgaard i Hjermeslev Sogn m. m. Han var gift med Karen Andersdatter, der formodentlig døde 1685. Skifte efter dem holdtes paa Overklit i Vennebjerg Herred 1690 13/10 af de selvskiftende Arvinger 4). Ægteparret, der meget ofte forekommer som Faddere i Herredets

• ) Vist forhen i Notten, se foran under Herredsfoged Chr. Nielsen. 2) Tgb. 1654 % og 1655 24/2. 3) Saltum Kbg. 4) Tgb. 1706 28/5. 229 Kirkebøger, havde 7 Børn, hvoraf 5 overlevede Forældrene. Disse 5 vare: 1. Christen Knudsen, født før 1647, var 1699 Foged over Hogne og Frølands Fogderi i Norge; 2. Anders Knudsen, født 1647, boede 1690 paa Strømbo ved Arendal; 3. Maren Knudsdatter, født 1649, gift med Niels Poulsen til Overklit ’); 4. Inger Knudsdatter, født 1650, boede 1690 i Norge; 5. Anne, født 1651, boede ligeledes 1690 i Norge, hvor hun var gift med Sr. Christoffer Christensen.
  
  
  
  
  

Da det af Kirkebøger, Skiftedokumenter, Skjødeog Pantebøger m. v. fremgaar, at Skudehandlerne i Blokhus i de fleste Tilfælde vare Folk udenfor Bondestanden og at de førte Omgang med Egnens Herremænd, Præster, Degne og andre Standspersoner, ville nogle Oplysninger angaaende deres Personalia formentlig ikke være uden Interesse. 1. Knud Christensen var Strandfoged i Blokhus og sejlede 1673 paa Norge. 2. Christen Knudsen var formentlig Søn af Nr. 1 og var ligesom denne Strandfoged. Han var Selvejer og solgte ca. 1714 sin Ejendom i Blokhus til Nr. 3. Hans Hustru hed Gurra Christensdatter og døde i Blokhus 1743, 74 Aar gi. En Datter, Maren, var gift med Nr. 9. 3. Jens Andersen Uttrup boede i Blokhus 1705 og kjøbte ca. 1714 den Nr. 2 tilhørende Ejendom her. Tillige havde han 2 Ejendomme i Hunetorp. Han døde 1720 2/5, og af Skiftet1} efter ham ses, at han havde en Broder Niels, som boede i Bergen, samt at Postmester Hans Jacobsen i Aalborg og Farver Jacob Christensen s. St. vare hans Søskende-Børn. Med sin Hustru Marie Nielsdatter Børglum, der var Datter b A. S. Nr. 31. 175 af Niels Poulsen til Overklit1), havde han g Børn, hvoraf kun 5 overlevede Faderen. Disse vare: Maren, døbt 1707, vist gift 1729 med Thomas Christensen Galskyt; Kirsten, døbt 1708; Margrete, døbt 1710; Johanne, døbt 1713, mulig gift 1729 med Anders Christensen Vrensted; Anders, døbt 1714. 4. Christen Pedersen (Krat), født ca. 1672, død 1717, gift med Else Nielsdatter (se Nr. 5), med hvem han vist havde 2 Børn, nemlig: Kirsten, gift 1746 med Søren Nielsen Haverslev fra Løkken, og Peder, døbt 1714 (se Nr. 10). 5. Anders Christensen Hjortdal (eller Hjortels), født ca. 1688, død 1733, gift 1718 med Else Nielsdatter, Enke efter Nr. 4. Af deres 4 Børn døde de 2 som spæde, de andre 2 vare: Anne, døbt 1725, og Maren, døbt 1726 (se Nr. 7). Anders Christensen boede formentlig i Gaarden Matr. Nr. 66 i Blokhus, og han ejede bl. a. 1 Gaard i Hunetorp, hvilken han 1727 kjøbte afJørgen Finlasson Schott (se under Hune Sogn). Enken ejede i Aarene 1738—42 sammen med en Søren Nielsen Skuden Set. Peder, 5^3 Læst drægtig [Rentek. Kopibog: Aalb. og Viborg St. 1742 2/6j. 6. Jens Svendsen Bonderup var født 1683 og døde i Blokhus 1757. Han blev 1720 gift i Blokhus med Maren Jensdatter^), født ca. 1685, død 1754




Drustrup( formentlig Drøsis Torp) var en Enestegaard, hvis Mark i Følge Tingsvidner af 1552 og 1599 7/Z7 fra Arilds Tid af havde været adskilt fra Torpet Mark ved en Linje draget fra »den nordligste Banke af Tykhøj og det Vrætmaalx) og saa til nordre Side af Grønhøj, og fra Grønhøj til et gammelt Kast vesten for Kragsigen, hvor N. Saltum, Drustrup og Torpets Fædrifter stødte sammen2). Gaarden tilhørte 1631 Just Høg til Gjorslev3) og 1639 Mogens Kaas til Krabbesholm, der 3 2 s. A. mageskiftede den til Kronen; dens Skyld var 8 Tdr. Byg, 8 Tdr. Havre, 1 Skovsvin m. m.4). 1662 laa Gaarden under Aalborghus og brugtes af Herredsfoged Knud Christensen, som boede her i en Aarrække. D

1. Aalborghus Lens regnskaber 1654-55 Knud Christensen herredsfoged fæstede en gård, kaldes Drustrup, uden fæste, formedelst han kvitterer Bispgaard, som kaptajnen er erlagt efter kongelig majestæts brev til besiddelse
2. Knud Christensens kone Karen Andersdatter var sandsynligvis født i Viborg, hvilket denne sag tyder på: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280018#298740... Hvetbo Herreds tingbog 12. februar 1653 s. 14 Vill Andersen i Ingstrup efter opsættelse i 3 uger, indeholdendes, det Jens Jacobsen og Niels Laursen i Brødslev havde hid stævnet Knud Christensen i Bisgaard for dom anlangende 18 slettedaler, hans hustrus moder, Maren Christensdatter i Viborg, ham for byg skal være pligtig efter hendes håndskrift, dateret 1632 den 9. februar, og ingen gensvar da blev givet, hvorfor denne sag til i dag at være optaget. Så mødte derfor nu forskrevne Vill Andersen, berettede, som før er rørt, herhos fremlagde håndskrift så lydendes: Kendes jeg, Maren Christensdatter i Viborg, skyldig at være kongens herredsfoged på Skærsø 18 slettedaler for byg, jeg har bekommet, som jeg lover for mig eller mine arvinger, en for alle og alle for en, at betale ham eller hans arvinger skadesløs. Dateret Viborg den 9. februar 1623 Maren Christensdatter egen hånd. Og på samme håndskrift findes at være betalt 1 slettedaler, som denne hans håndskrift videre formelder. Efter for bemeldte satte Vill Andersen i rette, efterdi forskrevne Knud Christensen har forskrevne Maren Christensdatter i seng, at han burde resten, nemlig 17 slettedaler at betale inden 15 dage. Forskrevne Knud Christensen mødte, svarede, at efterdi forskrevne håndskrift over 21 år at være udgivet, at den burde ingen magt at have, men magtesløs. Da efter tiltale, gensvar og den sags lejlighed, efterdi bevises, forskrevne salig Maren Christensdatters brev at være over 21 år gammelt, og kongen Christian den fjerdes recesses 24. kapitel udtrykkeligt formelder, at alle gældsbreve, som er ældre end 20 år, beregnet fra 1606, skulle være magtesløse, om de ikke bliver forrykket. Efter slig lejlighed kunne ikke kendes, forskrevne Knud Christensen på sin hustrus vegne nogen udlæg at kunne føre til dom.
3. Knud Christensen og Karen Andersdatter fik flere børn end dem, der ses født i Bisgaard og Drustrup. Det oplyses ikke, hvor de boede i starten af ægteskabet, men deres søn Hans, som denne sag omhandler, må være født før 1646, måske i Bisgaard, Jetsmark Sogn før kirkebogens start: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280018#298746... Hvetbo Herreds tingbog 19. juni 1669 Var skikket Knud Christensen i Drustrup, herredsfoged i Hvetbo Herred (på) ærlig og velagtet karl, Hans Knudsen, sin kære søns vegne, begærede tingsvidne af 8 dannemænd, der bevidnede at 24 sognemænd af Hjermeslev Sogn tog i Knud Christensens hånd på sønnens vegne, at han havde stedt og fæstet Kongelig Majestæts korntiende i Vester Hjermeslev.