Sogneprest i Spydeberg Jacob Nicolai Wilse

Wilse, Jacob Nicolai, 1735-l80l, Præst, topografisk Forfatter og Rejseskildrer, fødtes 24. Jan. 1735 i Lemvig. Hans Fader Peder Jacobsen W. var Hører ved Byens Latinskole og døde 1786 som Sognepræst til Jegindø i Thy. Moderen hed Maren

http://www.sondbjerg-odby.dk/Wilse2.pdf http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058203000003 http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=406672&sort=f http://spydebergprestegaard.com/Spydeberg_Prestegaard/JACOB_N._WILS... https://valdisholm.com/onewebmedia/Wilse-brosjyre%20Valdisholm.pdf http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/Kronikk-Han-spadde-forbau...

J.N Wilse En kulturhelt Harald Bakke 1912 https://www.nb.no/nbsok/nb/342509cf389a393c648d5b26b6bcd8e6?index=79#7

J.N Wilse Linné https://www.nb.no/nbsok/nb/da11e2c39708061fc1e05f545f5dd907?index=56#6

Wilse bor i Fredrikshald fra 1761 til 1763

Dansk biografisk leksikon, Volum 15 Sv. Cedergreen Bech, Povl Engelstoft, Svend Dahl Gyldendal, 1979 - 638 sider https://books.google.no/books?id=LdwZAAAAYAAJ Wilse, Jacob Nicolai, 1735-1801, præst, forfatter. ...

Spydeberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2009120712001

Eidsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2015063008054

http://www.nb.no/nbsok/nb/d2bbad40738a76a4c955821bfb822dc7.nbdigita...

Skifte etter Jacob Nicolai Wilse Eidsberg 1801 Den geistlige jurisdiksjon, G/Ga/Gab/L0001: Skifteprotokoll, 1750-1809, s. 245b-246a https://media.digitalarkivet.no/view/35353/253?indexing=

Wikipedia: Jacob Nicolai Wilse (født 24. januar 1736 i Lemvig i Danmark, død 23. mai 1801 i Eidsberg i Eidsberg) var sogneprest i Spydeberg fra 1768 og Eidsberg fra1785. Han har skrevet topografiske verker med omfattende beskrivelser fra reiser i Norge på 1790-tallet. Wilse betegnes som Østfolds første betydelige kulturforsker.

Han avla teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1756 og deretter, befridd fra «academisk Tvang, men blot [av] Lyst og [ved] Leilighed», viet han seg til vitenskapene matematikk og fysikk. Han arbeidet som huslærer bla. hos den russiske ambassadøren i København og brukspatron Peder Mossencrone i Halden, fram til han i 1768 tok magistergrad i filosofi.

Wilse kom som sogneprest til Spydeberg i 1768. Her samlet han i ti år stoff som ble til «Physisk, oeconomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg Præstegjeld og Egn i Aggershus-Stift udi Norge, og i Anledning deraf adskillige Afhandlinger og Anmerkninger deels Norge i Almindelighed , deels dens Østre-Kant i Særdeleshed vedkommende, med nødvendige Kobbere og Bilager, efter 10 Aars egne Undersøgninger» Denne beskrivelsen inneholder en rekke forslag til forbedringer, blant et bibliotek. Wilse hadde selv en omfattende boksamling, og lånte ut bøker fra den.

Bokens siste kapittel inneholder hans visjon for fremtiden: Her skildres den lærde Philoneus (Wilses alter ego) som faller i søvn under en spasertur i Spydebergs «deylige» landskap. Han våkner da en gammel mann kommer ut av Mierskovkollen (= Mjærskogkollen) og byr ham drikke av et horn. Drikken fører ham direkte inn i en ikke tidsbestemt fremtid, der dyrket land i Spydeberg har økt, og flittige eremitter planter skog i Norges fjell. Philoneus ser et harmonisk samfunn der fornuft, flid og nøysomhet råder, syngende gjetere og nydyrkede marker. Noe har hendt, men ingenting sies om hva som har forårsaket endringen. Inne i Mjærskogkollen får han se medaljer, malerier og monumenter som beskriver edle tiltak: Grunnleggelsen av en fabrikk på et sted med rike forekomster av leire, og Charité-hus der fattiglemmer ble satt til spinning og fyrstikk-produksjon. Et motto er: «Hvo som har nok i det mindre, behøver ey det meere.»[1]

Hans «Meteorographia compendiosa» (1778) var et banebrytende for utviklingen av meteorologi som eget fagområde. I kompendieform formulerte han det første detaljerte system av symboler for å nedtegne været over en bestemt periode i tabellarisk form. En rekke statistiske størrelser kunne dermed bli nedtegnet og bearbeidet på en oversiktlig måte. Symbolene ble tatt i bruk i det aller første verdensomspennende observasjonsnettverket organisert av Societas Meteorologica Palatina i Mannheim. Spydeberg utgjorde en av nettverkets 39 stasjoner. På kurfyrsten av Pfalz' bekostning fikk han tilsendt to termometer, tre barometer og et deklinatorium (et instrument som måler retningen nord på magnetnålen i et kompass, og som viser svingninger i magnetfeltet). Fra 1783 meddelte han regelmessig værobservasjoner til selskapet i Mannheim.[2]

Han ble opptatt som «Medlem af det Kongelige Gøttingske Videnskabernes Selskab» i 1781 og som «Medlem af det Kongelige Norske i Trondhjem» i 1783, og som han selv skriver, ble han i 1784 «allenaadigst gratis aflagt med Character af Professore Theologiæ Extraordinario».

I 1785 ble han sogneprest i Eidsberg og gav ut «Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld» i 1791. Han fortsatte værobservasjonene der.

Wilses reiseskildringer fra norske bygder ble først utgitt på tysk av Johann Bernoulli i Hamburg som en del av verket «Sammlung kurzer Reisebeschreibungen». Hele dette verket ble oversatt til dansk og utgitt på C. Poulsens Forlag i København i årene 1790-98, med tittelen «Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande : med Hensigt til Folkenes og Landenes Kundskab».

I 1780 utga han en ordliste kalt «Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg».

Minnene fra Wilses tid er fortsatt tydelige på Spydeberg prestegård, hvor Wilses planter enda bugner. Mange av plantene fikk han gjennom brevveksling med den svenske botanikeren Linné.

Wilse ivret i mange år for et norsk universitet, og innkalte blant annet til et møte i Christiania i 1793 om saken, som ble en realitet ti år etter hans død.

I 1770 giftet han seg med Anna Cecilia Thorup og fikk åtte barn med henne. Hun døde i 1783, og han giftet seg så med Gurine Maria Morland. Han etterlot seg enken Johanne Marie (født Grøgaard) og elleve uforsørgede barn.

Wilse har en egen gate oppkalt etter seg i bydel St. Hanshaugen i Oslo, nemlig Wilses gate.

Wilses værsymboler er i nesten uendret form fortsatt i daglig bruk ved meteorologiske institutter over hele verden.

Wilse, Jacob Nicolaj, Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld Trond Degnes, Gunnar Hasselgård, Arne Sandem, Gudrun Minda Sandem og Svein Østevik, «Østfolddomen», et festskrift i anledning Eidsberg kirkes 750 årsjubileum 1.^ Anne Eriksen: Topografenes verden (s. 213-5), forlaget Pax, Oslo 2007, ISBN 978-82-530-2982-5

2.^ Marie-Theres Federhofer: "Om Jacob Wilses meteorologiske notasjonssystem Tale holdt i Kristiania 4.06.1793 om et Universitet i Norge, se lenken http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009030313005

Wilses værsymboler er i nesten uendret form fortsatt i daglig bruk ved meteorologiske institutter over hele verden.

Wilse, Jacob Nicolaj, Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld

Trond Degnes, Gunnar Hasselgård, Arne Sandem, Gudrun Minda Sandem og Svein Østevik, «Østfolddomen», et festskrift i anledning Eidsberg kirkes 750 årsjubileum

1.^ Anne Eriksen: Topografenes verden (s. 213-5), forlaget Pax, Oslo 2007, ISBN 978-82-530-2982-5

2.^ Marie-Theres Federhofer: "Om Jacob Wilses meteorologiske notasjonssystem

Tale holdt i Kristiania 4.06.1793 om et Universitet i Norge, se lenken http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009030313005

Wilses hageanlegg i Sydeberg prestegård  http://www.disenkolonial.no/userfiles/files/210412%20Madeleine%20vo...

http://stamtavle.poulsteen.dk/histories/Bjerregaard.pdf

Kirstine Bierregaard, Jacob Nicolai Wilses mormoder, var i slektskap med vitenskapsmennene astronom Kristen Sørensen Longbjerg (Longomontanus) og professor Ole Borch. To av Jacobs morbrødre var presteutdannet og hadde fått kall i Norge. Bevisstheten om sine lærde aner kan ha gitt Jacob tanker om, at han også skulle blive til noe og komme seg ut i verden. De hjemmeværende mostre på Nørre-Vinkel hadde tid for Jacob og hans små søsken og forkjælet dem måskje en smule. Til gjengjeld plaget Jacob dem med spørgsmål, de ikke kunne gi svar på, - slik en underlig dreng! Sikkert lærte de Jacob å lese og skrive de første bogstavere, da ihvertfall en av dem ble lærerinde.

http://runeberg.org/dbl/18/0614.html

Wilse, Jacob Nicolai, 1735-l80l, Præst, topografisk Forfatter og Rejseskildrer, fødtes 24. Jan. 1735 i Lemvig. Hans Fader Peder Jacobsen W. var Hører ved Byens Latinskole og døde 1786 som Sognepræst til Jegindø i Thy. Moderen hed Maren Nielsdatter Bierregaard (d. 1772). W. blev Student 1752, theologisk Kandidat 1756. Derefter søgte han sit Udkomme som Huslærer «hos adskillige Standspersoner i begge Riger» og udvidede sine egne Kundskaber i nyere Sprog. I Fransk drev han det saa vidt, at han paa dette Sprog forfattede et episk Digt, som udkom 1762 i Christiania og var hans første Forsøg som Skribent. Desuden lagde han sig efter Mathematik og Fysik. Da han 1766 kom til Kjøbenhavn for at søge Kald, blev han af den russiske Ambassadør, Geheimeraad Casp. v. Saldern (XIV, 571), antagen til at læse Mathematik med 4 unge Medlemmer af det russiske Gesandtskab, hvilket foregik paa Fransk. Dette varede til 1768, da han ved v. Salderns varme Anbefaling opnaaede Spydeberg Præstekald i Smaalenene. Aaret før havde han taget Magistergraden. 1784 blev han titulær Professor og udnævntes 1785 til Sognepræst i Ejdsberg i Smaalenene, hvor han tilbragte Resten af sine Dage.

Gjennem et Forfatterskab, som strækker sig over 40 Aar, har W. vundet et agtet Navn i vor Litteraturs Historie; hans topografiske Arbejder og Rejseiagttagelser have endnu sit Værd og sine Læsere. Under Opholdet i Kjøbenhavn udgav han 1767 «Fridericiæ Stads Beskrivelse», omhyggelig udarbejdet og vidnende om mangesidige Indsigter; den blev ogsaa gunstig modtagen af Kritikken. Efter Bosættelsen i Norge samlede han al sin Interesse om dette Land. Der har næppe levet nogen danskfødt Mand i Norge, der i højere Grad end W. har følt sig som Nordmand. Om en af sine Bøger siger han, at han udgav den i Christiania «af en Slags norsk Patriotisme», uagtet han kunde faa den billigere og bedre trykt i Kjøbenhavn. Han benytter sig af særnorske Ord og er en af de første, som begyndte at skrive Stednavne efter norsk Udtale. Med stor Iver gav han sig straks i Færd med at samle til sit Præstegjælds Topografi, der 1779 udkom som «Fysisk, økonomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg». Naar man betænker, at dette Sogn hverken hører til de større eller mærkeligere i Norge, forbavses man over dette svære Bind paa 600 Sider, hvormed desuden som Tillæg fulgte «Meteorologisk Natur- og Husholdningskalender», en «Norsk Ordbog» m. m. Tingen er, at store Afsnit af Værket, særlig hvad der angaar Landhusholdningen samt Folkets Sysler og Liv, kan betragtes som Afhandlinger, hvis Indhold gjælder hele det østlige Norge. Da han var forflyttet til Ejdsberg, udgav han ogsaa over dette Præstegjæld en indholdsrig Beskrivelse, som optoges i «Topografisk Journal». Hos en Mand med saa udprægede topografiske Interesser som W. maatte Rejselysten tidlig melde sig; «jeg er,» siger han, «ligesom født til at se mig om i den vide Verden og med Lyst til derved at udvide mine Kundskaber». Denne Lyst blev kun daarlig tilfredsstillet. Midlerne manglede, og et Stipendium var ikke at opdrive. Saa længe han boede i Norge, kom han ikke længere bort fra sit Hjemsted end til Kongsberg, gjennem Sverige havde han rejst Landevejen fra den norske Grænse til Lund, og endelig havde han i 1776, da han gjorde et Familiebesøg i Danmark, der fra foretaget en hurtig Rejse over Hamborg til Berlin. Dette var, hvad han havde set uden for sit Fødeland. Men han brugte Tiden og Øjnene godt og supplerede hvad han havde set ved Læsning og Korrespondance. Disse Rejser skaffede ham Stof nok til 5 Bind «Rejseiagttagelser», som indeholde en rig Samling af værdifulde Efterretninger. Det meste deraf havde han først meddelt i en tysk Samling af Rejsebeskrivelser.

Med sin livlige og frugtbare Aand var W. stadig optagen af Planer til at afhjælpe de Mangler, som han forefandt i sit nye Fædreland, navnlig paa Oplysningens Omraade. For at have et Organ begyndte han 1777 at udgive «Maanedlige Afhandlinger i Hensigt paa det sande, nyttige og behagelige», hvori han bl. a. fremsatte Tanken om en Realskoles Oprettelse i Christiania. Det var et Tilløb til et Tidsskrift for Norge, men det blev ved den ene Aargang. Da siden andre satte det mere levedygtige norske Tidsskrift «Hermoder» i Gang, blev W. en flittig Medarbejder i dette. Hans Artikler ere som oftest fulde af gode og nyttige Bemærkninger, men i disse, som i hele sit Forfatterskab, lagde han alt for liden Vægt paa Fremstillingen; han siger ogsaa selv: «Jeg har mere haft Tankerne til Tingene end til Ordene».

Det var naturligt, at en Mand som W. maatte slutte sig med Begejstring til Tanken om et eget Universitet for Norge. Denne Sag havde hvilet i nogle Aar, da W. i 1793 udstedte en «Indbydelse til mine norske Medborgere og Landsmænd for med mig underdanigst at ansøge om et Akademi i Norge». Han indbyder deri alle Fædrelandsvenner til at mødes med ham i Christiania en bestemt Dag for at aabne en Pengeindsamling og for øvrigt drøfte Universitetssagen. Dette Skridt vakte stor Opsigt i begge Lande, og W. betragtedes herefter som denne store Sags egentlige Leder. Mødet kom i Stand og aabnedes med en Tale af W., som derhos fremlagde en Plan til Universitetets Indretning. Til at føre Sagen videre nedsattes et Udvalg af Landets bedste Mænd, deriblandt naturligvis W., som i de følgende Aar med Tale og Pen vedblev at virke for denne Sag, som laa ham mere paa Hjærte end noget andet; hver Gang Mismod eller Slaphed mærkedes hos de andre, var W. paa Færde med et nyt ildfuldt Indlæg, saa at Spørgsmaalet altid holdtes oppe, saa længe han levede. Den Popularitet, han herved vandt i Norge, var overordentlig; selv skulde han ikke opleve at se sit varmeste Ønske opfyldt; han døde 25. Maj 1801.

W. var gift 1. (1770) med Anna Cecilia Thorup (d. 1783), 2. (1784) med Gurine Marie Morland (d. 1796), 3. med Martha Grøgaard (d. 1814).

Kort Underretn. om J. N. Wilse, Kbhvn. 1786 (Avtobiografi). Nyerup, Lit. Lex.

A. E. Erichsen. Universitetet i Norge https://www.nb.no/items/fd1d90d6cacac9e56d719c02978b3ece?page=3&sea...

Wilse, Jacob Nicolai, 1735-l80l, Præst, topografisk Forfatter og Rejseskildrer, fødtes 24. Jan. 1735 i Lemvig. Hans Fader Peder Jacobsen W. var Hører ved Byens Latinskole og døde 1786 som Sognepræst til Jegindø i Thy. Moderen hed Maren

http://www.sondbjerg-odby.dk/Wilse2.pdf http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058203000003 http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=406672&sort=f http://spydebergprestegaard.com/Spydeberg_Prestegaard/JACOB_N._WILS... https://valdisholm.com/onewebmedia/Wilse-brosjyre%20Valdisholm.pdf http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/Kronikk-Han-spadde-forbau...
https://www.aftenposten.no/historie/i/MoE1Rr/en-mystisk-aaskam-med-...

J.N Wilse En kulturhelt Harald Bakke 1912 https://www.nb.no/nbsok/nb/342509cf389a393c648d5b26b6bcd8e6?index=79#7

J.N Wilse Linné https://www.nb.no/nbsok/nb/da11e2c39708061fc1e05f545f5dd907?index=56#6

Wilse bor i Fredrikshald fra 1761 til 1763

Dansk biografisk leksikon, Volum 15 Sv. Cedergreen Bech, Povl Engelstoft, Svend Dahl Gyldendal, 1979 - 638 sider https://books.google.no/books?id=LdwZAAAAYAAJ Wilse, Jacob Nicolai, 1735-1801, præst, forfatter. ...

Spydeberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2009120712001

Eidsberg https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2015063008054

http://www.nb.no/nbsok/nb/d2bbad40738a76a4c955821bfb822dc7.nbdigita...

Skifte etter Jacob Nicolai Wilse Eidsberg 1801 Den geistlige jurisdiksjon, G/Ga/Gab/L0001: Skifteprotokoll, 1750-1809, s. 245b-246a https://media.digitalarkivet.no/view/35353/253?indexing=

Wikipedia: Jacob Nicolai Wilse (født 24. januar 1736 i Lemvig i Danmark, død 23. mai 1801 i Eidsberg i Eidsberg) var sogneprest i Spydeberg fra 1768 og Eidsberg fra1785. Han har skrevet topografiske verker med omfattende beskrivelser fra reiser i Norge på 1790-tallet. Wilse betegnes som Østfolds første betydelige kulturforsker.

Han avla teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1756 og deretter, befridd fra «academisk Tvang, men blot [av] Lyst og [ved] Leilighed», viet han seg til vitenskapene matematikk og fysikk. Han arbeidet som huslærer bla. hos den russiske ambassadøren i København og brukspatron Peder Mossencrone i Halden, fram til han i 1768 tok magistergrad i filosofi.

Wilse kom som sogneprest til Spydeberg i 1768. Her samlet han i ti år stoff som ble til «Physisk, oeconomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg Præstegjeld og Egn i Aggershus-Stift udi Norge, og i Anledning deraf adskillige Afhandlinger og Anmerkninger deels Norge i Almindelighed , deels dens Østre-Kant i Særdeleshed vedkommende, med nødvendige Kobbere og Bilager, efter 10 Aars egne Undersøgninger» Denne beskrivelsen inneholder en rekke forslag til forbedringer, blant et bibliotek. Wilse hadde selv en omfattende boksamling, og lånte ut bøker fra den.

Bokens siste kapittel inneholder hans visjon for fremtiden: Her skildres den lærde Philoneus (Wilses alter ego) som faller i søvn under en spasertur i Spydebergs «deylige» landskap. Han våkner da en gammel mann kommer ut av Mierskovkollen (= Mjærskogkollen) og byr ham drikke av et horn. Drikken fører ham direkte inn i en ikke tidsbestemt fremtid, der dyrket land i Spydeberg har økt, og flittige eremitter planter skog i Norges fjell. Philoneus ser et harmonisk samfunn der fornuft, flid og nøysomhet råder, syngende gjetere og nydyrkede marker. Noe har hendt, men ingenting sies om hva som har forårsaket endringen. Inne i Mjærskogkollen får han se medaljer, malerier og monumenter som beskriver edle tiltak: Grunnleggelsen av en fabrikk på et sted med rike forekomster av leire, og Charité-hus der fattiglemmer ble satt til spinning og fyrstikk-produksjon. Et motto er: «Hvo som har nok i det mindre, behøver ey det meere.»[1]

Hans «Meteorographia compendiosa» (1778) var et banebrytende for utviklingen av meteorologi som eget fagområde. I kompendieform formulerte han det første detaljerte system av symboler for å nedtegne været over en bestemt periode i tabellarisk form. En rekke statistiske størrelser kunne dermed bli nedtegnet og bearbeidet på en oversiktlig måte. Symbolene ble tatt i bruk i det aller første verdensomspennende observasjonsnettverket organisert av Societas Meteorologica Palatina i Mannheim. Spydeberg utgjorde en av nettverkets 39 stasjoner. På kurfyrsten av Pfalz' bekostning fikk han tilsendt to termometer, tre barometer og et deklinatorium (et instrument som måler retningen nord på magnetnålen i et kompass, og som viser svingninger i magnetfeltet). Fra 1783 meddelte han regelmessig værobservasjoner til selskapet i Mannheim.[2]

Han ble opptatt som «Medlem af det Kongelige Gøttingske Videnskabernes Selskab» i 1781 og som «Medlem af det Kongelige Norske i Trondhjem» i 1783, og som han selv skriver, ble han i 1784 «allenaadigst gratis aflagt med Character af Professore Theologiæ Extraordinario».

I 1785 ble han sogneprest i Eidsberg og gav ut «Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld» i 1791. Han fortsatte værobservasjonene der.

Wilses reiseskildringer fra norske bygder ble først utgitt på tysk av Johann Bernoulli i Hamburg som en del av verket «Sammlung kurzer Reisebeschreibungen». Hele dette verket ble oversatt til dansk og utgitt på C. Poulsens Forlag i København i årene 1790-98, med tittelen «Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande : med Hensigt til Folkenes og Landenes Kundskab».

I 1780 utga han en ordliste kalt «Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg».

Minnene fra Wilses tid er fortsatt tydelige på Spydeberg prestegård, hvor Wilses planter enda bugner. Mange av plantene fikk han gjennom brevveksling med den svenske botanikeren Linné.

Wilse ivret i mange år for et norsk universitet, og innkalte blant annet til et møte i Christiania i 1793 om saken, som ble en realitet ti år etter hans død.

I 1770 giftet han seg med Anna Cecilia Thorup og fikk åtte barn med henne. Hun døde i 1783, og han giftet seg så med Gurine Maria Morland. Han etterlot seg enken Johanne Marie (født Grøgaard) og elleve uforsørgede barn.

Wilse har en egen gate oppkalt etter seg i bydel St. Hanshaugen i Oslo, nemlig Wilses gate.

Wilses værsymboler er i nesten uendret form fortsatt i daglig bruk ved meteorologiske institutter over hele verden.

Wilse, Jacob Nicolaj, Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld Trond Degnes, Gunnar Hasselgård, Arne Sandem, Gudrun Minda Sandem og Svein Østevik, «Østfolddomen», et festskrift i anledning Eidsberg kirkes 750 årsjubileum 1.^ Anne Eriksen: Topografenes verden (s. 213-5), forlaget Pax, Oslo 2007, ISBN 978-82-530-2982-5

2.^ Marie-Theres Federhofer: "Om Jacob Wilses meteorologiske notasjonssystem Tale holdt i Kristiania 4.06.1793 om et Universitet i Norge, se lenken http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009030313005

Wilses værsymboler er i nesten uendret form fortsatt i daglig bruk ved meteorologiske institutter over hele verden.

Wilse, Jacob Nicolaj, Topographisk beskrivelse af Edsberg præstegjeld

Trond Degnes, Gunnar Hasselgård, Arne Sandem, Gudrun Minda Sandem og Svein Østevik, «Østfolddomen», et festskrift i anledning Eidsberg kirkes 750 årsjubileum

1.^ Anne Eriksen: Topografenes verden (s. 213-5), forlaget Pax, Oslo 2007, ISBN 978-82-530-2982-5

2.^ Marie-Theres Federhofer: "Om Jacob Wilses meteorologiske notasjonssystem

Tale holdt i Kristiania 4.06.1793 om et Universitet i Norge, se lenken http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009030313005

Wilses hageanlegg i Sydeberg prestegård  http://www.disenkolonial.no/userfiles/files/210412%20Madeleine%20vo...

http://stamtavle.poulsteen.dk/histories/Bjerregaard.pdf

Kirstine Bierregaard, Jacob Nicolai Wilses mormoder, var i slektskap med vitenskapsmennene astronom Kristen Sørensen Longbjerg (Longomontanus) og professor Ole Borch. To av Jacobs morbrødre var presteutdannet og hadde fått kall i Norge. Bevisstheten om sine lærde aner kan ha gitt Jacob tanker om, at han også skulle blive til noe og komme seg ut i verden. De hjemmeværende mostre på Nørre-Vinkel hadde tid for Jacob og hans små søsken og forkjælet dem måskje en smule. Til gjengjeld plaget Jacob dem med spørgsmål, de ikke kunne gi svar på, - slik en underlig dreng! Sikkert lærte de Jacob å lese og skrive de første bogstavere, da ihvertfall en av dem ble lærerinde.

http://runeberg.org/dbl/18/0614.html

Wilse, Jacob Nicolai, 1735-l80l, Præst, topografisk Forfatter og Rejseskildrer, fødtes 24. Jan. 1735 i Lemvig. Hans Fader Peder Jacobsen W. var Hører ved Byens Latinskole og døde 1786 som Sognepræst til Jegindø i Thy. Moderen hed Maren Nielsdatter Bierregaard (d. 1772). W. blev Student 1752, theologisk Kandidat 1756. Derefter søgte han sit Udkomme som Huslærer «hos adskillige Standspersoner i begge Riger» og udvidede sine egne Kundskaber i nyere Sprog. I Fransk drev han det saa vidt, at han paa dette Sprog forfattede et episk Digt, som udkom 1762 i Christiania og var hans første Forsøg som Skribent. Desuden lagde han sig efter Mathematik og Fysik. Da han 1766 kom til Kjøbenhavn for at søge Kald, blev han af den russiske Ambassadør, Geheimeraad Casp. v. Saldern (XIV, 571), antagen til at læse Mathematik med 4 unge Medlemmer af det russiske Gesandtskab, hvilket foregik paa Fransk. Dette varede til 1768, da han ved v. Salderns varme Anbefaling opnaaede Spydeberg Præstekald i Smaalenene. Aaret før havde han taget Magistergraden. 1784 blev han titulær Professor og udnævntes 1785 til Sognepræst i Ejdsberg i Smaalenene, hvor han tilbragte Resten af sine Dage.

Gjennem et Forfatterskab, som strækker sig over 40 Aar, har W. vundet et agtet Navn i vor Litteraturs Historie; hans topografiske Arbejder og Rejseiagttagelser have endnu sit Værd og sine Læsere. Under Opholdet i Kjøbenhavn udgav han 1767 «Fridericiæ Stads Beskrivelse», omhyggelig udarbejdet og vidnende om mangesidige Indsigter; den blev ogsaa gunstig modtagen af Kritikken. Efter Bosættelsen i Norge samlede han al sin Interesse om dette Land. Der har næppe levet nogen danskfødt Mand i Norge, der i højere Grad end W. har følt sig som Nordmand. Om en af sine Bøger siger han, at han udgav den i Christiania «af en Slags norsk Patriotisme», uagtet han kunde faa den billigere og bedre trykt i Kjøbenhavn. Han benytter sig af særnorske Ord og er en af de første, som begyndte at skrive Stednavne efter norsk Udtale. Med stor Iver gav han sig straks i Færd med at samle til sit Præstegjælds Topografi, der 1779 udkom som «Fysisk, økonomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg». Naar man betænker, at dette Sogn hverken hører til de større eller mærkeligere i Norge, forbavses man over dette svære Bind paa 600 Sider, hvormed desuden som Tillæg fulgte «Meteorologisk Natur- og Husholdningskalender», en «Norsk Ordbog» m. m. Tingen er, at store Afsnit af Værket, særlig hvad der angaar Landhusholdningen samt Folkets Sysler og Liv, kan betragtes som Afhandlinger, hvis Indhold gjælder hele det østlige Norge. Da han var forflyttet til Ejdsberg, udgav han ogsaa over dette Præstegjæld en indholdsrig Beskrivelse, som optoges i «Topografisk Journal». Hos en Mand med saa udprægede topografiske Interesser som W. maatte Rejselysten tidlig melde sig; «jeg er,» siger han, «ligesom født til at se mig om i den vide Verden og med Lyst til derved at udvide mine Kundskaber». Denne Lyst blev kun daarlig tilfredsstillet. Midlerne manglede, og et Stipendium var ikke at opdrive. Saa længe han boede i Norge, kom han ikke længere bort fra sit Hjemsted end til Kongsberg, gjennem Sverige havde han rejst Landevejen fra den norske Grænse til Lund, og endelig havde han i 1776, da han gjorde et Familiebesøg i Danmark, der fra foretaget en hurtig Rejse over Hamborg til Berlin. Dette var, hvad han havde set uden for sit Fødeland. Men han brugte Tiden og Øjnene godt og supplerede hvad han havde set ved Læsning og Korrespondance. Disse Rejser skaffede ham Stof nok til 5 Bind «Rejseiagttagelser», som indeholde en rig Samling af værdifulde Efterretninger. Det meste deraf havde han først meddelt i en tysk Samling af Rejsebeskrivelser.

Med sin livlige og frugtbare Aand var W. stadig optagen af Planer til at afhjælpe de Mangler, som han forefandt i sit nye Fædreland, navnlig paa Oplysningens Omraade. For at have et Organ begyndte han 1777 at udgive «Maanedlige Afhandlinger i Hensigt paa det sande, nyttige og behagelige», hvori han bl. a. fremsatte Tanken om en Realskoles Oprettelse i Christiania. Det var et Tilløb til et Tidsskrift for Norge, men det blev ved den ene Aargang. Da siden andre satte det mere levedygtige norske Tidsskrift «Hermoder» i Gang, blev W. en flittig Medarbejder i dette. Hans Artikler ere som oftest fulde af gode og nyttige Bemærkninger, men i disse, som i hele sit Forfatterskab, lagde han alt for liden Vægt paa Fremstillingen; han siger ogsaa selv: «Jeg har mere haft Tankerne til Tingene end til Ordene».

Det var naturligt, at en Mand som W. maatte slutte sig med Begejstring til Tanken om et eget Universitet for Norge. Denne Sag havde hvilet i nogle Aar, da W. i 1793 udstedte en «Indbydelse til mine norske Medborgere og Landsmænd for med mig underdanigst at ansøge om et Akademi i Norge». Han indbyder deri alle Fædrelandsvenner til at mødes med ham i Christiania en bestemt Dag for at aabne en Pengeindsamling og for øvrigt drøfte Universitetssagen. Dette Skridt vakte stor Opsigt i begge Lande, og W. betragtedes herefter som denne store Sags egentlige Leder. Mødet kom i Stand og aabnedes med en Tale af W., som derhos fremlagde en Plan til Universitetets Indretning. Til at føre Sagen videre nedsattes et Udvalg af Landets bedste Mænd, deriblandt naturligvis W., som i de følgende Aar med Tale og Pen vedblev at virke for denne Sag, som laa ham mere paa Hjærte end noget andet; hver Gang Mismod eller Slaphed mærkedes hos de andre, var W. paa Færde med et nyt ildfuldt Indlæg, saa at Spørgsmaalet altid holdtes oppe, saa længe han levede. Den Popularitet, han herved vandt i Norge, var overordentlig; selv skulde han ikke opleve at se sit varmeste Ønske opfyldt; han døde 25. Maj 1801.

W. var gift 1. (1770) med Anna Cecilia Thorup (d. 1783), 2. (1784) med Gurine Marie Morland (d. 1796), 3. med Martha Grøgaard (d. 1814).

Kort Underretn. om J. N. Wilse, Kbhvn. 1786 (Avtobiografi). Nyerup, Lit. Lex.

A. E. Erichsen. Universitetet i Norge https://www.nb.no/items/fd1d90d6cacac9e56d719c02978b3ece?page=3&sea...

Topographisk Journal for Norge. 1792/93 Vol. 1 Nr. 1-4 https://www.nb.no/items/38bfdfe7bf3bcb59d8a82520c9042728?page=223&s...